tirsdag den 10. januar 2012

Kbh.Nv

Grafittibemalede ruinlignende vægge
Spejler sig i de øde tomter,
Utallige nationaliteter færdes blandt affald,
Byggegrunde og fordums fabrikker.
Som åbne fængsler er de sat i system til de
Forsamlingslystne folkemængder
Og alligevel er registreringen ikke grundig nok,
De fleste forsvinder i intetheden.......

Ved indgangsdøren til København
Ligger seje legemer, med fortsat glemt af systemet
Og uden egentligt sprog....
Sorte, Hvide, Gule, Blå.......
Dem kan alle med fordel trampe på.

Borgernes hus, et gyldent tempel,
Midt i Medina, og dog ikke hvermandseje,
Ligger skulende ud over endnu én
af de Ildelugtende årer Kbh. NV. består af.
Kbh. Nv, medlem af det store Herresæde,
Og dog kun betragtet som en snotklat
På landkortet............

En Landsdel med plads til de skæve eksistenser,
På trods af fine fornemmelser...
Ingen racisme, ingen skældsord,
Ingen fryd og gammen,
Kun samspil, på godt og ondt,
I nød..........

P.K.Kofod



Ingen kommentarer:

Send en kommentar